Medlemslandene vil benytte ESF+ til at afhjælpe de sociale og økonomiske tab, som covid-19-pandemien har ført med sig. Fonden vil yde støtte til grøn, digital og modstandsdygtig genopretning i EU efter krisen ved at fremme investeringer i jobskabelse, udvikling af færdigheder og forbedring af adgangen til sociale tjenester.
Størstedelen af ESF+-budgettet (98,5 mia. euro ud af et samlet budget på over 99 mia. euro) er sammensat og gennemført i et partnerskab mellem Europa-Kommissionen, nationale og regionale myndigheder samt arbejdsmarkedets parter og interessenter efter reglerne om "delt forvaltning".
Den Europæiske Socialfond Plus lægger sig tæt op ad de henstillinger og landespecifikke analyser, der fremsættes under det europæiske semester – som danner rammen for koordinering af de økonomiske politikker og socialpolitikkerne i EU. ESF+ anvendes til at finansiere gennemførelsen af den europæiske søjle for sociale rettigheder – et centralt element i det europæiske semester – gennem aktioner inden for områderne beskæftigelse, uddannelse og færdigheder samt social inklusion.
Tematiske koncentrationer
Under tematiske koncentrationer er EU i stand til at målrette indsatsen mod specifikke i hele EU. Ressourcer under delt forvaltning kan derefter kanaliseres hen til disse områder.
- Social ulighed og fattigdom er fortsat et stort problem. Medlemslandene bør derfor afsætte mindst 25 % af deres ESF+-midler til at fremme social inklusion. Derudover er Den Europæiske Fond for Bistand til de Socialt Dårligst Stillede (FEAD) blevet integreret i ESF+ med henblik på at levere fødevarer og elementær materiel bistand. Alle medlemslandene er forpligtede til at afsætte mindst 3 % af deres ESF+-midler til dette formål.
- Ungdomsarbejdsløsheden har konstant været høj siden den økonomiske krise i 2008 og er steget yderligere under covid-19-pandemien. Alle medlemslandene skal afsætte en passende andel af deres ESF+-midler under delt forvaltning til målrettede indsatser og strukturelle reformer til støtte for ungdomsbeskæftigelsen. Medlemslande, der lå over EU-gennemsnittet for unge i alderen 15-29 år, som ikke var i beskæftigelse eller under uddannelse (NEET'er) i årene 2017-2019, bør afsætte mindst 12,5 % af deres ESF+-midler til unge.
- Børnefattigdomsniveauet er fortsat uacceptabelt højt og er steget yderligere som følge af covid-19-udbruddet. ESF+ kræver, at medlemslandene med størst børnefattigdom afsætter mindst 5 % af deres ESF+-midler til at gennemføre foranstaltninger, der skal reducere børnefattigdom. Alle andre medlemslande skal afsætte en passende andel til dette formål.
- Arbejdsmarkedets parters og civilsamfundets kapacitet er afgørende for en vellykket gennemførelse af ESF+ og de politikker, som fonden støtter. Alle medlemslandene bør afsætte en passende andel til opbygning af arbejdsmarkedets parters og civilsamfundets kapacitet. Medlemslande, der har modtaget en landespecifik henstilling under det europæiske semester inden for dette område, bør afsætte mindst 0,25 % af deres ESF+-midler under delt forvaltning til dette formål.
Medlemslandene vil benytte ESF+ til at afhjælpe de sociale og økonomiske tab, som covid-19-pandemien har ført med sig. Fonden vil yde støtte til grøn, digital og modstandsdygtig genopretning i EU efter krisen ved at fremme investeringer i jobskabelse, udvikling af færdigheder og forbedring af adgangen til sociale tjenester.
